Info om mærke
En vandretur handler ikke kun om at sætte det ene ben foran det andet. Det handler også om at opleve naturen og elementerne. At prøve kræfter med forskelligt terræn. Om oplevelsen af kun at pakke det fornødne, når man har sit ’hjem’ på ryggen. Om at kunne orientere sig efter kort og kompas. Og så handler det om at slå lejr, tilberede et godt måltid og selvfølgelig hygge ved bålet inden sengetid, og inden man pakker sammen næste morgen til at gå de sidste kilometer.
Spejderne skal:
- Deltage på en vandretur med mindst 2 dages vandring (fx mindst 12 km).
- Have mindst 1 udendørs overnatning (fx i telt, bivuak eller shelter).
- Selv pakke og gå med al personlig oppakning (sovepose, liggeunderlag, tøj osv.)
- Have været inddraget i ruteplanlægningen.
- Indlægge en kultur- eller naturoplevelse undervejs.
Varighed:
Minimum 28 timer.